At præsentere sin musik for syv af musikbranchens garvede profiler og en fyldt sal, kan sagtens gøres hyggeligt og uformelt

Foto: Allan Niss

Af Amanda Büchert

At skulle pitche sin musik for et panel af erfarne musik supervisors, for efterfølgende at få feedback foran et publikum, hovedsageligt udgjort af andre branchefolk, lyder umiddelbart rimelig nervepirrende. Men modsat hvad man skulle tro, var Pitch Your Music to Music Supervisors præget af en let og lattermild stemning.

Pitch Your Music to Music Supervisors er et tilbagevendende koncept på SPOT+, som har til formål at give aspirerende musikere og producere mulighed for at lære af professionelle branchefolk og udbygge deres netværk. Arrangementet fandt sted torsdag eftermiddag, hvor et panel bestående af Samuel Diaz fra CBS, Megan Babour fra Buddha Jones, Milena Fessman fra Cinesongs, Jesper Gadeberg fra Musicstylist.com, Yvette Meltoyer fra Sounds in Color Music og Bobby Gumm fra Trailerpark blev præsenteret for syv tracks, udvalgt af ”en mystisk gruppe mennesker – vi ved ikke hvem de er, men de ved tydeligvis noget om musik,” som moderator Pam Lewis-Rudden kækt proklamerede. Stemningen i rummet var således straks etableret, og mindede mest af alt om en afslappet feedback-session i en skole- eller universitetsklasse.

Én efter én blev sangene gennemgået, hvorefter supervisorne gav deres feedback. Den bød især på en masse helt konkrete forslag til, hvad der skulle til for, at numrene ville sælge godt i deres branche. Læringspotentialet var højt, ikke kun for de kunstnere, som var blevet udvalgt til at pitche deres numre; også resten af publikum kunne drage fordel af de mange tips og tricks.

Men det var især netværksdelen, som tiltrak andre ved arrangementet. Musikeren Nanna Prip var selv inde og pitche et af sine numre til det tilsvarende arrangement for tre år siden. Hun fortæller, at hun er vendt tilbage, fordi hun er nysgerrig på at høre hvad der rører på sig i branchen, men især for at mingle med de tilstedeværende supervisors. At det var formålet for flere af de tilstedeværende, viste sig tydeligt, da den officielle del af arrangementet var ovre; publikum samlede sig straks om paneldeltagerne og snakken brød lystigt løs. Pitch Your Music To Music Supervisors levede altså fuldstændig op til sit formål: At give aspirerende kunstnere mulighed for at lære fra og skabe netværk med nogle af branchens mere garvede profiler.

Få et gennembrud på det tyske musikmarked

Foto: Allan Nissen

Af Cecilie Feldvoss

Den lille sal bliver hurtigt fyldt, og folk står langs væggene for at kunne være i lokalet. Panelet sidder i en næsten ceremoniel halvcirkel, stilheden breder sig og moderator Jakob Sørensen (The Bank) gør sig klar.

Seminaret handler om det tyske musikmarked. Moderator Jakob Sørensen lukker sin intro til seminaret ’Let’s talk Germany’ af med: ”Vi taler ikke om Tyskland, så det gør vi i dag.”

Pointen med dette seminar er i grove træk, at det tyske marked er uudnyttet. Hvis man sætter tid, penge og fokus af til at dyrke dette land, så vil det give pote. Tom Weber (Radio PR) forklarer deltagerne, hvordan Tyskland er et anderledes marked. Et marked der er opdelt i regioner, hvilket har betydning for, hvordan man skal tilgå det. Weber understreger at dette er et stort marked, men at det kan brydes ned, hvis man forstår radiostationerne.

”Selvom radio er old school, så er det meget brugt i Tyskland,” siger Weber. Han følger op med en statistik der viser, at 94 % af alle tyskere lytter til radio hver dag. Det betyder, at det kan være rigtig vigtigt at komme på en playliste og i radio-rotation, så kan artisten nå ud til 3,5 millioner lyttere om dagen, med et hit.

Det er dog ikke nemt gjort. Det er en lang rejse, og Christoph Pancke (Selective Artists) understreger: ”Det tager tre til fire år at etablere en karriere i Tyskland.” Og når det er sagt, så tog det Tina Dickow ni år.

Hvad man skal forstå omkring det tyske marked er, at det er et importmarked, pointerer Pancke. Tyskland bruger ikke energi på at eksportere tysk musik til andre lande, men i stedet på at få udenlandsk musik ind på det tyske marked. Og det er her der opstår en mulighed.

Jan-Erik Stig (Warner) fortæller at deres interesse i Tyskland startede, fordi de netop så en mulighed – og tog den. Det har resulteret i, at flere artister spiller koncerter og får succes i landet, og Stig fortæller, at dette handler om et opbygget tillidsbånd mellem nationer: ”Hvis vi kan løbe de første kilometer, så vil de [red. Warner Tyskland] løbe resten af maratonet.”

Moderator Jakob Sørensen lukker spøgefuldt af med at sige: ”Hvis du får succes i Tyskland, så kan du få et comeback.” Her henviser han til kunstnere som Dua Lipa og Rag’n’Bone Man, der ikke slog igennem i deres hjemland først, men kom stærkt tilbage efter et gennembrud i Tyskland.

Holdet bag Oscar-vindende film ”Druk”: ”Det tog måneder at finde den perfekte sang”

Ved dette års Oscars hev den danske film ”Druk” den gyldne statue med hjem for bedste udenlandske film. Ikke bare er det en fantastisk film, men også musikken har fået stor cadeau – især nummeret af det danske band Scarlet Pleasure.

Af Henriette Søvsø Szocska

Det lille mødelokale er fyldt til randen med folk, der glædeligt venter på at høre nærmere om den prisvindende film. Editor Anne Østerud, producer Kasper Dissing og music supervisor Mikkel Maltha arbejdede tæt sammen med instruktøren, Thomas Vinterberg, på filmen ”Druk”. De er i dagens anledning mødt op for at fortælle om historien bag musikken til filmen.

Hvis du har set filmen eller lyttet med i radioen, så kender du nok allerede nummeret af den danske pop-trio Scarlet Pleasure, ”What a Life”, der optræder i både traileren og flere steder i filmen. Sangen, der har lagt lyd til en af de mere ikoniske scener i filmen, er fundet efter flere måneders søgen i en stor rodekasse bestående af flere tusinde sange af alverdens genrer.

”Vi skulle finde en sang, der matchede Mads’ ekstatiske dansescene og filmens stemning. Den skulle være perfekt”, siger Mikkel Maltha og fortsætter: ”Det var faktisk slet ikke os der fandt nummeret. Det var Vinterbergs kone.”

Oprindeligt var det dog ikke dette nummer, som holdet havde tiltænkt den ikoniske dansescene med Mads. Det var herimod et nummer af den amerikanske sangerinde Billie Eilish. Men det projekt faldt hurtigt til jorden. ”Vi fik egentligt grønt lys fra Billie Eilish, men vores budget kunne simpelthen ikke følge med”, siger Anne Østerud med et smil på læben. Men heldigvis var Scarlet Pleasure mere end klar på at lade deres sang indgå i filmen. De tillod også holdet, at modificere og lege med nummeret, så det kunne passe helt perfekt til dansescenen. ”Det har været det absolut tætteste kreative arbejde vi nogensinde har haft med en kunstner”, siger Mikkel Maltha.

Mød Music Supervisors: Speed-dating I forretnings øjemed

Foto: Allan Nissen

Speed-meeting-konceptet er på SPOT+ for syvende gang, og deltagerne venter i flok udenfor dobbeltdørene. Music Supervisorerne står allerede i lokalet, klar til at få nye kontakter og finde nye musikkataloger.

Af Cecilie Feldvoss

Små, høje cocktailborde fylder rummet, alle står op og er på dupperne. Hvert kvarter ringer en håndholdt klokke og halvdelen af menneskene bevæger sig rundt i det store grå rum.

Dynamikken er forskellig fra bord til bord, måske selvsagt, da det er forskellige mennesker, forskelligt hvad de leder efter, og hvad de kan bidrage med. Men fælles er en stor respekt for hinanden og deres arbejde.

Terese Gustafsson er Creative Manager ved Pusher og arbejder tæt sammen med music supervisore. Marcus Faal fra One Seven spiller 30 sekunder af et nummer, undervejs kommenterer Terese Gustafsson ”cool bas”. I løbet af få minutter ved de hvad hinanden står for, og hvad de hver især kan tilbyde. De ender med at udveksle mail-adresser og aftaler at mødes i København i weekenden, hvor den Berlin-baserede Creative Manager skal hen efter SPOT Festival.

Det er lidt som en speed-date. De skiftes til at præsentere sig selv, hvad de laver og hvad de søger i en partner. De fleste møder ender i en mailudveksling, hvilket nok også er årsagen til at arrangementet er så populært.

Lynn Fainchtein, Music Supervisor for casete.com, har sit næste møde med Jeppe Kaltoft fra StereoRoyal. Hun vil helst ikke lytte til musikken i det travle rum, hvor summen af snak fylder det meste.

”Når jeg lytter, så kan jeg lide at sortere musikken i mapper, bruge dem senere og have dem i baghovedet.” Hun uddyber, at det ikke giver mening for hende at lytte til musikken her og nu, fordi hun vil glemme det i mængden af alt det andet. Det er dog primært fordi, at hun gerne vil bruge det musik hun hører, og hun leder efter det der passer til hendes projekter. Hun tilføjer:

“Og hvis jeg kan lide det, så downloader jeg det,” siger hun med et smil, mens man ikke er i tvivl om, at hun mener det.

De ender med at aftale, at Kaltoft skal sende hende to albums, som hun gerne vil lytte til. Og som Kaltoft siger efterfølgende, så er det ikke så tit at man aftaler at sende noget konkret efter et 10 minutters møde. ”Men det tyder måske på, at det her er et godt match,” siger Kaltoft.

Det giver god mening, at dette internationale rum er et populært arrangement, hvor kontakter bliver delt, også selvom aftaler ikke kommer i hus.

Festivaler og spillesteder skal arbejde sammen om mere bæredygtighed

Af Henriette Søvsø Szocska

Efter halvandet års ventetid grundet covid-19 kunne det første SPOT+-arrangement atter finde sted. Det blev til en spændende paneldebat med fire kompetente debattører, der skulle diskutere bæredygtighedens fremtidige udsigt i musikindustrien. Deltagende i paneldebatten var William Skeaping (Extinction Rebellion), Linnéa Elisabeth Svensson (Greener Events), Nicolaj Holm (Aalborg Kongres og Kultur Center) og Martin Thim (Northside og Tinderbox).

Anne Jensen, som var moderator, fandt det meget passende, at netop dette arrangement lå som festivalens første. De knapt 40 fremmødte i lokalet nikkede bekræftende, da Anne begrundede det med, at debattens emne er et af nutidens absolut vigtigste problematikker. Amerikanske William Skeaping var meget aktiv i debatten og indledte med at skitsere den klimamæssige problematik, der gør sig gældende i den musiske verden.

“Lige nu befinder vi os i en slow motion katastrofe. Det værst tænkelige scenarie er netop ved at udspille sig”, siger William Skeaping. De resterende debattører stemte i, og var enige om, at vi alle er nødt til at anerkende, at det er et kollektivt problem, der også kun kan løses i fællesskab. Paneldeltagerne mener, at festivaler og spillesteder bærer en stor del af ansvaret i forhold til at fremme bæredygtigheden. Det gør de, da de samler mange tusinde mennesker og er derfor med til at foranstalte et kæmpemæssigt forbrug og et bemærkelsesværdigt aftryk på miljøet.

”Som led i at mindske vores klimamæssige fodspor, så arrangerer vi vores festivaler uden at have parkeringspladser tilgængelige. Det irriterer nogle af vores gæster, men samtidigt gør det, at de bliver nødt til at tage bus eller tog”, siger Martin Thim. Martin og resten af paneldeltagerne mener, at det er lignende tiltag, der kan gøre en større forskel i sidste ende.

“Problemet kan kun blive løst, hvis alle tager del i løsningen og gør radikale ændringer i deres kulturelle og økonomiske vaner”, siger William Skeaping afslutningsvis.