Interview med Tailcoat: “Det minder os om hvor særligt et job, man egentligt har som musiker”

Hvordan var det at være på Tønder Festival i nogle andre rammer?

Det var virkeligt dejligt at være på Tønder Festival i år, selvom det selvfølgeligt var anderledes end det plejer. Arrangørerne havde fået meget af stemningen fra festivalpladsen med ind til Schweizerhalle og på pladsen ude foran med den fine belysning i træerne. Publikum var også utroligt lydhør, som man kender det fra festivalen. Så det var en skøn oplevelse. 

Er det godt at være tilbage på scenen?

Det er virkeligt dejligt at være tilbage på scenen. Publikum som sidder tæt igen og må huje og synge med. Det føles næsten helt uvirkeligt. Det minder os om, hvor særligt et job, man egentligt har som musiker. 

Hvad var den bedste oplevelse for jer under Folk Spot

Tønder Festivals publikum er virkeligt særligt. Man kunne mærke de var nysgerrige og havde deres ører åbne, men var også muntre og hyggede sig vildt meget. 

Det var virkeligt fedt at spille for.

Har I holdt jer i musikalsk træning under corona-perioden? (har I spillet koncerter?)

Vi har været heldige at have lidt koncerter sidste sommer, men ellers har det, som for de fleste andre, været en meget tør sæson. Vi har dog arbejdet på ny musik og især arbejdet på at optage demoer på computeren og sende lydfiler frem og tilbage til hinanden, så vi kunne skabe mere musik sammen på trods af, at vi ikke har kunne ses. 

Nu når verden er åben, hvad er så næste skridt for jer?

Vi har en del koncerter til foråret, men ellers er næste skridt at få spillet endnu mere musik sammen i virkeligheden og forhåbentligt få lavet en plade mere.

Foto: Nolightstudio, Bo Petersen

Interview med Stringflip: “Schweizerhalle var et meget dejligt rum at spille i”

Dansk/svenske Stringflip spiller kontemporær folkemusik inspireret af den nordiske og keltiske tradition. De udgav deres selvbetitlede debutalbum i april 2021 og har siden høstet rosende anmeldelser hos. bl.a. britiske ‘Living Tradition’ og danske ‘Rootszone’. Kvartetten spillede til Folk Spot Denmark 2021, og her kan I læse om deres oplevelse i Tønder

Hvordan var det at være på Tønder Festival i nogle andre rammer?

Det var den første Tønder festival for tre ud af fire af os, så vi har ikke så meget at sammenligne med. Men vi var glade for endelig at komme med omend under usædvanlige omstændigheder.

Er det godt at være tilbage på scenen?

Det er naturligvis dejligt at være tilbage på arbejde igen. 

Hvad var den bedste oplevelse for jer under Folk Spot

Schweizerhalle var et meget dejligt rum at spille i, så det er jo altid et kæmpe plus. Vi var også svært tilfredse med hotellet.

Har I holdt jer i musikalsk træning under corona-perioden? (har I spillet koncerter?)

Som mange andre bands, anvendte vi nedlukningen på at indspille plade. I de små åbninger der var (f.eks. sommer 2020) nåede vi ud og spille et par håndfulde koncerter. Vi spiller alle i mange forskellige projekter, så vi har alle været aktive under nedlukningen.

Nu når verden er åben, hvad er så næste skridt for jer?

Vi er lige blevet nomineret til en DMA roots som årets nye navn, så det håber vi genererer noget mere trafik. Og så kigger vi så småt mod Tyskland og Belgien og er i gang med nyt materiale.

Interview med JUMA: “Musik er fællesskab og skal opleves i fællesskab”

JUMA er en tværkulturel world/folk-gruppe, der forener det syriske med nordiske. Den syriske musiker Bakri Hemmami kom til Danmark i 2015 efter at være flygtet fra Aleppo. Bakri har som mange andre efterladt alt bag sig, men musikken har han haft med sig hele vejen, og han kombinerer nu sine musikalske evner med resten af JUMA. Læs om gruppen oplevelse med at spille til Folk Spot Denmark 2021.

Hvordan var det at være på Tønder Festival i nogle andre rammer? 

Tønder festival er og har altid været fantastisk! I år var ingen undtagelse, men det er klart, at der manglede lidt af den nærhed og nerve, som kommer på festivalpladsen. Vi manglede selvfølgelig støvet og solen til at binde os helt sammen. Ikke desto mindre var det et enormt flot plaster på såret! 

𝐄𝐫 𝐝𝐞𝐭 𝐠𝐨𝐝𝐭 𝐚𝐭 𝐯æ𝐫𝐞 𝐭𝐢𝐥𝐛𝐚𝐠𝐞 𝐩𝐚̊ 𝐬𝐜𝐞𝐧𝐞𝐧?

Det var helt fantastisk – man følte sig på én gang hjemme igen, og samtidig utroligt privilegeret over endelig at kunne spille koncerter og opleve den enorme kærlighed, der kan opstå mellem musikere og publikum. Jeg tror først det rigtigt gik op for os, hvor meget vi havde savnet det, da vi stod der igen. 

𝐇𝐯𝐚𝐝 𝐯𝐚𝐫 𝐝𝐞𝐧 𝐛𝐞𝐝𝐬𝐭𝐞 𝐨𝐩𝐥𝐞𝐯𝐞𝐥𝐬𝐞 𝐟𝐨𝐫 𝐣𝐞𝐫 𝐮𝐧𝐝𝐞𝐫 𝐅𝐨𝐥𝐤 𝐒𝐩𝐨𝐭?

Det er svært at pinpointe en specifik oplevelse, for hele weekenden var et overflødighedshorn af kærlighed og glæde. Fra vi ankom, blev vi taget enormt godt imod af alt og alle, fra publikum til frivillige, fra teknikere til andre bands. Men at spille for en fyldt sal i Schweizerhalle på Tønder Festival er klart et af højdepunkterne, både på vores nyligt overståede turné og generelt for vores orkester. 

𝐇𝐚𝐫 𝐈 𝐡𝐨𝐥𝐝𝐭 𝐣𝐞𝐫 𝐢 𝐦𝐮𝐬𝐢𝐤𝐚𝐥𝐬𝐤 𝐭𝐫æ𝐧𝐢𝐧𝐠 𝐮𝐧𝐝𝐞𝐫 𝐜𝐨𝐫𝐨𝐧𝐚-𝐩𝐞𝐫𝐢𝐨𝐝𝐞𝐧? (𝐡𝐚𝐫 𝐈 𝐬𝐩𝐢𝐥𝐥𝐞𝐭 𝐤𝐨𝐧𝐜𝐞𝐫𝐭𝐞𝐫?)

Vi har spillet det, der kunne lade sig gøre. Sidste år kunne man jo spille et par live-streamede koncerter, og selvom det også har været dejlige oplevelser, er der intet, der kan måle sig med den kærlighed, man mærker, når man spiller foran et ægte publikum af kød og blod. 

𝐍𝐮 𝐧𝐚̊𝐫 𝐯𝐞𝐫𝐝𝐞𝐧 𝐞𝐫 𝐚̊𝐛𝐞𝐧, 𝐡𝐯𝐚𝐝 𝐞𝐫 𝐬𝐚̊ 𝐧æ𝐬𝐭𝐞 𝐬𝐤𝐫𝐢𝐝𝐭 𝐟𝐨𝐫 𝐣𝐞𝐫?

Vi vil gerne indspille en plade mere, og så skal vi selvfølgelig ud at spille en masse koncerter. Musik er fællesskab og skal opleves i fællesskab, og selvom vi lige er vendt hjem efter vores turné, kan vi slet ikke vente med at komme afsted igen. 

Derudover har vi planer om at indgå samarbejde med en række kommuner i Danmark for at forsøge at bygge bro mellem minoritets danskerne og de etniske danskere. Vi vil ud og lave pop-up koncerter i de udsatte boligområder, så kulturen kan komme ud, der hvor den lige nu er enormt vigtig.

Photo: Bo Petersen, NoLightStudio

Ansøgningsrunden til Folk Spot Denmark 2022 er åben

Schweizerhalle i Tønder dannede rammen om seks stærke Folk Spot-koncerter i slutningen af august, og på trods af savnet til støvet fra pladsen på Tønder Festival, så var både musikere og publikum glade. 

Nu er vi så nået til den tid på året, hvor vi igen søger vidt og bredt efter de næste talenter inden for folk og roots-genrerne, som går rundt med drømmen om at spille til Folk Spot Denmark-showcasen på Tønder Festival 2022 d. 25.-28. august. Otte bands og/eller solister vil blive udvalgt til at spille en showcase-koncert for en gruppe særligt inviterede internationale branchefolk, journalister, bookere, managers m.fl. – samt det gæstende og festivalglade publikum.

Ansøgningsrunden til Folk Spot Denmark er åben indtil d. 21. december 2021 kl. 12.00. 

Vi glæder os til at lytte til jeres bidrag, og skulle der være nogle spørgsmål kan de rettes til Rasmus Wehner fra SPOT Festival på email: rasmus@2spotfestival.dk eller telefon: 40 59 84 44.

Folk Spot Denmark er arrangeret med støtte fra KODA og Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik.

Folk Spot Denmark er klar med årets lineup

Hvert år under Tønder Festival – i den sidste weekend af august – præsenterer Folk Spot Denmark et udpluk af danske roots-, folk- og trad-bands for en gruppe af folk-entusiaster og internationale delegerede fra musikbranche, medier og festivaler fra hele verden. 

Og selvom festival-Danmark, og dermed også Tønder Festival, ikke helt ligner sig selv i år, så skal ingen snydes for en musikalsk oplevelse i det sønderjyske. 

Under titlen ‘Tønder Festival Circle 2021’ præsenteres dette års Folk Spot Denmark orkestre, der fra d. 26.-28. august vil optræde med deres musik i Schweizerhalle, Tønder Kulturhus.

s mere om dette års udvalgte orkestre her, og køb din billet til én eller flere af koncerterne her