It feels like a lifetime since we hosted our last live Ja Ja Ja event all the way back in February 2020, and a lot has changed since then. One thing that remains the same however, is the phenomenal amount of fantastic music emerging from the Nordic countries.
As the world regains some sense of normality, we’re thrilled to announce that we’ll be heading to SPOT Festival in Aarhus for a much anticipated edition of our Ja Ja Ja Brunch series! If you’re a professional heading to the event, and you’d like to get to know the Nordic artists and teams that are also at SPOT, then sign up below to join us for a light brunch, coffee, and a long overdue catch up. We’re very happy to be producing this event in collaboration with MXD and NOMEX.
Please note that capacity at the venue is limited, and we’ll be serving sandwiches, coffee and juice on a first come, first served basis.
Ja Ja Ja Nordic Brunch at SPOT Festival, with MXD & NOMEX
Friday 17th September 10.30 -11.30am
Venue: Depanneur – Skovgaardsgade 13, 8000 Aarhus C (Location)
Det var egentlig ikke meningen, at det festivalmagasin, som du står med i hånden eller læser online, skulle handle ret meget om Covid-19. Det hænger os alle langt ud af halsen, og det ligger egentlig i SPOT Festivals natur og eksistensberettigelse, at vi skal kigge fremad. Alligevel virker det på mange måder unaturligt at lave det her magasin uden at inddrage den store, verdensomspændende elefant i porcelænsbutikken. Og det er bestemt ikke, fordi det skal lyde som en klagesang, men er du dog vild(!), hvor har det været belastende at skulle aflyse, bygge op til noget nyt, aflyse, bygge op til noget nyt, aflyse, bygge… du forstår, hvad jeg mener. Nu er vi langt om længe dér, hvor vi ved, at vi kan skabe og afvikle en festival, hvor vi kan stå op til koncerterne, hvor vi kan holde om hinanden og være sammen om at opleve den energiudladning, som rammer os fra det optrædende band, der står lige dér på scenekanten.
Men når nu stort set alt er blevet påvirket af den der vederstyggelige pandemi, så virker det uundgåeligt, at den danske musikscene og branche, herunder også SPOT Festival, er blevet påvirket af den. Jeg vil rigtig gerne være den, der bare siger, at nu skal vi kigge fremad, men jeg har brug for først at vide, hvordan det egentlig går – og der er ikke nogen bedre at stille lige præcis det spørgsmål, end SPOTs leder og min chef, Gunnar K. Madsen. Så jeg tog en ærlig snak med ham.
Chef, hvis du nu skal være helt ærlig og ikke tænke så meget over, hvor mange og hvem der lige læser med, hvor ramte er SPOT Festival så af Covid-19?
Vi oplever også en tidligere og større interesse for vores billetsalg i år, der jo nok skyldes en blanding af vores længsel efter gode, store fælles oplevelser og den kendsgerning, at der måske stadig vil være adgangsbegrænsninger helt hen i september. Der har heller ikke været nedgang i kunstnernes interesse i at spille på SPOT, så mit svar lige nu er selvfølgelig meget optimistisk.
Var vi i virkeligheden tæt på at dreje nøglen om, eller var det aldrig på tale?
Ja, vi var absolut i farezonen sidste år, da vi ikke kendte noget til vores konkrete muligheder for at søge eller få kompensationer. Corona-truslen mod os lå på flere planer. Dels truslen mod den samlede års-økonomi, dels en reel risiko for at lide likviditets-døden, hvor forretningen egentlig er god nok, men den konkrete mangel på kapital i situationen kan medføre lukning. Dels medarbejder forholdene, om vi ville kunne holde på medarbejdere – altså dig og dine kolleger – hvis ikke vi kunne holde forretningen kørende med alternative opgaver. En formidlingsvirksomhed som SPOT – og mange andre – trues jo ikke blot på sin evne til at omsætte her og nu, men i lige så høj grad på evnen til at planlægge fremtidens opgaver. Derfor måtte vi arbejde uden om lønkompensations-systemet og klare os selv.
Vi har snakket meget om, at dansk musik er blevet ramt af store tab, både i forhold til økonomi og momentum, men hvor slemt ser det egentlig ud? Hvad er din fornemmelse?
Tjaeh… jeg var tidligt ude og advare om, at særligt kulturens vækstlag var i farezonen. Ikke så meget på grund af store omsætningstab, men mere tab af karriere-momentum. Det, mener jeg stadig, holder vand. Inden for vores musikområde varetages størstedelen af formidlingsarbejdet for nye artister af private firmaer, der jo også blev ramte på deres eksistens, da det hele ramlede sidste år. Disse firmaer fokuserede naturligt først og fremmest på de største artister, hvorved der forsvandt “manpower” fra vækstlagene, ligesom det var mit indtryk, at den gamle tommelfingerregel: “sidst ind, først ud” også gjaldt vores område.
Heldigvis er virkelysten stor på hele musikområdet, så det hele er ikke faldet sammen. I princippet mener jeg ikke, at musikområdet er ramt hårdere end så mange andre vigtige faggrupper, men jeg har oplevet, at kompensationsordningerne både har haft mange uønskede slagsider og også, at de har været rullet mangelfuldt ud – ikke mindst i 2020. Vi er mange i musiklivet, der har haft en oplevelse af, at staten har haft rigtig svært ved at forstå musik og kultur, der lever på andre grundvilkår end fuld offentlig forsørgelse. Personligt håber jeg, at covid-krisen kan bidrage til at vi får gennemført nogle forbedringer og moderniseringer af den offentlige kulturstøtte.
Foto: Anita Eldjarn
Men hvad så nu, hvordan indhenter vi det forsømte og det tabte… er det bare tilbage til det “normale”?
Der er ikke noget, der hedder ‘tilbage til normalen’ i min bog. Det er fremad mod nye normer, oplevelser, scener, kunstnere og udtryk. Vi tager da alt det med, der fungerer godt – gode samarbejdspartnere og velfungerende scener – men udfordringen på den lange bane vil jo for os ikke mindst være, hvordan vores samlede musikliv og musikproduktion udvikler sig post corona – både nationalt og internationalt. Hvordan vi bedst kan bidrage til at placere dansk musik ude i verden. Hvordan SPOT fortsat kan bidrage til at skabe synlighed for den enkelte artiste og for hele vores diversitet på musikområdet. SPOT har altid søgt at balancere sit brand, så det kunne rumme alle de kunstneriske udtryk og ambitioner.
Kan du allerede nu mærke, at der er nogle ting, som vi hos SPOT Festival gør anderledes end før Covid-19, hvor forandringen kommer til at vare ved?
Umiddelbart tror jeg, at Covid-19 sparker lidt ekstra til vores digitale markedsføring. Derudover vil det nok mest være på den strategiske udvikling af SPOTs samarbejder med eksterne partnere hen over hele året, der kommer til at skabe nogen forandring. Eksempelvis regionale samarbejder som det vi allerede har sat i søen – SPOT på Midten – hvor vi forsøger at skabe mere synlighed på de decentrale produktionskræfter og kunstneriske strømninger. Men jeg er da også spændt på, om nye vilkår for den internationale musikformidling kommer med nye udfordringer til os? Jeg kunne godt forestille mig, at det internationale arbejde i stigende grad vil omfatte samarbejdsprojekter, hvor vi udveksler bands og artister eller produktioner mere end blot eksporterer fra a til b. Det åbner i givet fald dørene ind til nogle nye, spændende kunstneriske samarbejder på tværs af landegrænser. Vi er så småt begyndt med små pilot-projekter gennem de sidste par år – det kunne jeg godt se blive udvidet.
Hvis vi nu skal tage de positive Covid-briller på, har pandemien så også været med til at gøre nogle gode ting for musikbranchen?
Det må musikbranchen nok svare på. Men jeg synes da, at pandemien har afsløret nogle store mangler på det indbyrdes kendskab til hinandens arbejdsvilkår og økonomiske rammer. Det vil da være positivt, hvis vi bliver dygtigere til at ajourføre kulturområdets reelle “levevilkår” – hele fødekæden igennem og på tværs af både kultur- og erhvervspolitiske formål og interesser.
…og er der noget, som har ændret sig positivt i forhold til det politiske arbejde med dansk musik og kultur?
Njah… måske er der skabt rum for at dørene kan åbne sig for en tiltrængt modernisering af begrebet “kulturpolitik” – men det vil nok være naivt at tro, at der allerede nu er skabt ændringer. Politik er jo, på godt og ondt, et tungt system, der ikke ændrer sig uden videre.
Men jeg vil gerne sige, at kulturpolitikken kunne være lige så logisk et mål for reformer, som så mange andre samfundsområder. Reformer skal man dog ikke jaske igennem, men måske får vi lidt ny energi ind i arbejdet, når der til nytår nedsættes et nyt Projektstøtteudvalg for Musik, så man kan tage nogle indledende reform-spadestik. Særligt med henblik på kryds-problematikken mellem kultur og erhverv, på sikring af diversitet i musiklivet og på udvikling af mere fleksible redskaber i arbejdet med henholdsvis udvikling og bevarelse. Jeg synes, at vi i for mange år har haft en lidt slap tilgang til at “læse” vores musikliv, hvor alt musik skal behandles på samme måde på trods af store forskelligheder i vilkår og udtryk.
Jeg er jo heldigvis ikke så gammel, at jeg har glemt at håbe.
Hvor meget glæder du dig til at kunne lave en festival, hvor folk kan tage til koncerter og stå op uden at skulle tænke på holde afstand?
Jeg har en ubeskrivelig stor længsel efter, at vi igen kan færdes sammen uden at tænke i afstande. Ligesom der er mange gode ting ved, at vi “opper” os helt generelt på hygiejneområdet, så skal det ikke spolere vores naturlige behov for at kramme hinanden, holde i hånd og være tætte fysisk. Jeg frygter nok også lidt, at den fysiske afstands-holden skal legitimere en nedgang i mental nærvær og empati.
Og er vi klar til at holde en SPOT Festival, der kan leve op til det, som en SPOT Festival skal kunne?
Stensikkert! Det bliver et brag af en fest for musikken, for nye udtryk og nye kompositioner. Og en fejring for alle de gode kræfter, der har taget turen gennem krisen, overlevet og bevaret mod og energi til at fortsætte arbejdet fra der, hvor de hver især står efter krisen.
Du kender det godt. Teksten er skrevet, bandet har spillet det igennem, og alle er tilfredse – et hit er født. Men hvad gør man så, når man skal videre med den her nye, gode musik? Man ansøger da til SPOT Festival.
Meget god musik er udsprunget fra de SPOT’ske scener gennem de år, festivalen har eksisteret. Og hvert år, er mange af artisterne landet på plakaten via ansøgningsrunden. Det perfekte sted at få prøvet din musik af. Nogle gange er den der bare fra start, og så stryger din musik gennem processen, mens det andre gange ikke slår til i første, anden eller sågar tredje omgang. For selvom det reelt er en musikalsk free ride at sende sin musik ind til SPOT-ansøgningsrunden, og du kan gøre det alle de gange du vil, så har vi tilladt os at forhøre os med booking-agent Sofie Høj fra The Artist, der giver sine perspektiver på, hvordan man som person fra branchen bruger SPOT, og hvad der, ifølge hende, er vigtigt i en ansøgning. Og fra den anden side af bordet vil SPOT Booker Jesper Thisgaard give sine input til den gode ansøgning set fra modtagers side.
Lavpraktisk og langsigtet Vi starter helt stille og roligt ud med de grundlæggende ting. Der er jo trods alt ikke så meget at rafle om, hvis ansøgningen ikke fanger dem, der skal sidde med den. Og helt logisk så peger Jesper Thisgaard på musikken, der for ham er alfa omega i den gode ansøgning.
“Musikken er nøglen, når jeg skal lytte videre i en ansøgning. Det giver selvfølgelig sig selv, at der skal være et åbenlyst talent eller et godt potentiale for, at man begynder at dele de store point ud, men det er også de helt simple overvejelser om, hvordan musikken præsenteres, som kan gøre den store forskel. Få uploadet dine sange i den rækkefølge, som præsenterer dit projekt allerbedst, og prioritér benhårdt når det kommer til, hvor mange sange du uploader. Som med så meget andet, er det kvalitet frem for kvantitet”, fortæller Jesper Thisgaard.
Et upload af en halvfærdig demo gør altså ikke nødvendigvis noget godt for dig og din ansøgning, hvis du har en eller to godt indspillede sange ved hånden. I hvert fald ikke, hvis du skal skabe det ideelle førstehånds-lydindtryk. For Sofie Høj er det bedste råd til ansøgningen, at du netop ikke tænker, at der altid kommer en ansøgningsrunde igen næste år, hvis det ikke lige går i første omgang. “Det er vigtigt at have en klar og langsigtet plan for, hvorfor det giver mening at spille SPOT netop det år. Sørg for at tydeliggøre resultater og historik forud for SPOT, og forklar samtidig, hvordan SPOT Festivals udstillingsvindue kan bruges som afsæt på det videre forløb,” lyder det fra Sofie Høj, der til dagligt arbejder med artister som Dopha, Hugo Helmig, FRAADS og Joyce.
Foto: Allan Høgholm
Hvornår er man klar? Det med at føle sig klar kan Jesper Thisgaard skrive under på, som en gennemgående beretning i mange af årets ansøgninger. “Corona-vinklen har været meget dominerende for folks fortællinger i den forstand, at man er “mere klar end nogensinde”, hvilket nok skyldes, at de på en måde har haft to år til at blive helt klar – både med materiale og mentalt. Men vi har også set et bredere felt af stærke talenter i år, som jeg tænker netop skyldes lidt ekstra tid til at mærke efter”, lyder det fra Jesper Thisgaard.
Øv dig og vær’ åben Nu har vi fået to perspektiver på ansøgningsrundens do’s and dont’s, og hvilke tanker man, som brancheperson, gør sig, hvis man skal hjælpe sin artist videre i processen mod en SPOT-optræden.Og som et sidste råd fra Sofie Høj til de af jer, der sidder med en musikalsk drøm og en overvejelse om at søge til SPOT enten næste år eller længere ude i fremtiden:
“Find et hold, der tror på dig, og vær’ åben overfor sparring og inputs. Og så skal musikken selvfølgelig være god. Det er sangene og liveudtrykket, der skal være det bærende – så øv dig og bliv ved med at skrive en masse gode sange.”
