De første music supervisors til SPOT+ 2022 er klar

Årets SPOT+ byder for syvende gang på den eftertragtede Meet The Music Supervisors-session, og allerede nu er de første tre musicsupervisors klar på “plakaten”.

De tre music supervisors, der gæster Aarhus til maj, er Thomas Golubic (US), Todd Porter (US) og Silje Katralen (NO). I kan læse mere om dem herunder, og hold endelig øje her på siden for flere SPOT+ nyheder. 

Thomas Golubic

SuperMusicVision, Los Angeles

Thomas Golubic er en af de bedste music supervisors inden for music og tv-serier. Han har været ansvarlig for musikken til serier såsom ‘Breaking Bad’, ‘6 Feet Under’, ‘The Killing’, ‘Better Call Saul’, ‘Halt & Catch Fire’ & ‘The Walking Dead’.

Todd Porter

Hated Industries, San Francisco

Todd Porter har arbejdet i reklamebranchen de sidste 20 år. Han har været med til at placere mange af hans yndlingsartister i reklamer, og han har produceret flere kampagner til the Super Bowl. Han teamer op med klienter for at skabe musikindhold, arbejde med at placere musik i “The Crash the Super Bowl”-kampagner, samt at booke artister til Doritos-scenen på SXSW og E3. 

Silje Katralen

Ohlogy, Oslo

Silje Katralen har meget branche erfaring som sync og supervisor for fx Waterfall og Snaxville, og nu arbejde hun for Ohlogy i Norge. Hun er uddannet fra Berklee College of Music, og hendes primære fokus er på tv-serier, men har også lavet aftaler ift. reklamer. Blandt de tv-serier hun har været music supervisor på, kan nævnes ‘No One Dies in Skarnes’, ‘Atlantic Crossing’ & ‘Heksejagt’.