Roots&Hybrid klar med Showcase-program

Roots&Hybrid Festival bliver for et enkelt år til Roots&Hybrid Showcase. Et én-dags festival line-up med fokus på det nære og nærværende, drømmende og frie.

Roots&Hybrid Showcase 2021 bliver det turkise telts første aften nogensinde i et hus, som om få måneder vil blive hjem for en vild og levende samling af turkise stunder, oplevelser og idéer. Seks danske navne samlet i et farverigt krydsfelt af nysgerrighed.

Se vores fulde lineup HER

SPOT Nights Julekalender: 18. december

Vi er i fuld gang med vores første og vildeste julekalender – nogensinde. Vi har netop færdigafviklet 26 koncerter på spillestedet ATLAS, Aarhus, med navne fra det aflyste SPOT Festival og Folk Spot Denmark, der skulle have været afviklet på årets Tønder Festival.

Julekalenderen og SPOT Nights-kampagnen bliver til i samarbejde med:

HiFi Klubben // Fonden VoxHall // Tuborgfondet // GAFFA // Statens Kunstfond // MXD – Music Export Denmark

Bag dagens låge har vi ekvilibristiske Hvalfugl, der ramte den helt rigtige nerve på Atlas den 23. november 2020.